Verdo anvender flere forskellige biobrændselstyper til produktion af energi.Verdo er i dag nået rigtig langt, når det handler om at skifte til grøn energi. Det har været en længere proces, og selvom Verdo allerede i dag er et af de grønneste energiselskaber i landet, stopper ambitionerne ikke her. Vi vil være endnu grønnere. Det bliver vi blandt andet ved at anvende og konstant søge nye biobrændselstyper, der kan bruges i vores produktion.
Det grønne kraftvarmeværkVerdos kraftvarmeværk på havnen i Randers er godt på vej til at blive et CO2-neutralt kraftvarmeværk. Det skyldes først og fremmest, at vi har skiftet brændselstyper, så vi i dag næsten udelukkende fyrer med biobrændsel.
Omlægningen fra kul til biobrændsel har krævet mange omlægninger og ombygninger, og det har derfor været en længere proces. Til gengæld er kraftvarmeværket nu langt mere fleksibelt, og vi kan benytte flere forskellige brændselstyper.
Træ er blot en af de brændselstyper, vi bruger meget af, men kreativiteten arbejder hele tiden, så derfor har vi også andre brændselstyper som for eksempel olivensten og sheanødder, og nye vil komme til.
I øjeblikket producerer vi så meget grøn energi, at vi sælger af det – blandt andet til andre kraftværker. Det er vi stolte af. Men vi ved også, at vi skal sikre os, at vi også i fremtiden skal kunne levere varme til vores brugere til konkurrencedygtige priser, derfor udvikler vi os konstant. Til klimaets og kundernes fordel.