06-08-2010
16. august lancerer Verdo Tele nyt design af TV-portalen.
Kære kunde
Så sker det! Verdo Tele lancerer nu sin nye TV-portal, så du fremover får et mere brugervenligt design og nemmere navigation.
Udtrykket er helt nyt, når TV-portalen løber over skærmen for første gang mandag den 16. august.
TV-billedet fylder nemlig hele TV-skærmen, og nederst ligger en menu, som gør det nemt for dig at finde rundt og udnytte de mange spændende muligheder. TV-on-demand, flere videobutikker og én fjernbetjening til både din HD boks, dit TV og din DVD-afspiller er eksempler på nogle af mulighederne.
Du kan læse mere om TV-portalen her:
- I QuickGuiden, som du finder hér: QuickGuide
- I den nye portal kan du se og læse en brugervejledning direkte på dit TV. Du finder brugervejledningen under menupunktet ’Smile Content’
Bemærk, at alle TV-bokse automatisk genstartes ved ændringen. Derfor vil det ikke være muligt at optage programmer eller programmere sin harddiskboks længere frem end til det døgn, hvor lanceringen foregår. Der vil ligeledes ikke være adgang til videoleje fra kl. 19 søndag aften.
Har du alligevel brug for hjælp eller vejledning, så kontakt kundeservice, der holder telefonerne åbne i ekstraordinær lang tid mandag den 16. og tirsdag den 17. august. Vi sidder klar på tlf. 8911 4760 kl. 8-20 begge dage. Herefter er den normale åbningstid kl. 8-18.
Det vil endvidere være muligt at få demonstreret den nye TV-portal ved Verdo Teles kundeservice på Agerskellet 7. Kontakt kundeservice på tele@verdo.dk eller tlf. 8911 4760.
Vær opmærksom på at der i starten af september vil ske en opdatering af udseendet/layoutet. Brugerfladen vil stort set være uændret.
Rigtig god fornøjelse med din nye TV-portal!
Med venlig hilsen
Verdo Tele kundeservice