18-02-2010
For 23-årige Martin Fahlberg er sagen klar: 60/60 Mbit internet fra Verdo Tele giver den ultimative kvalitetsoplevelse.
Måske har 23-årige Martin Fahlberg skaffet sig selv og sin mor et problem på halsen. Hvordan kan man flytte fra sit barndomshjem med mad på bordet, flere end 40 tv-kanaler fra FiberFlex og et formidabelt 60/60 Mbit internet.
Familiens ’telerådgiver’
Martin Fahlberg er lige blevet færdig med HH og en uddannelse som it-supporter. Han bor hjemme hos sine forældre i Over Hornbæk lige uden for Randers, og ikke mindst hans indsats som familiens ’telerådgiver’ har været afgørende for de valg, der er truffet.
- Ja, det var faktisk mig, der fik internet ind i huset. Det var en 256/128 Kbit kobberløsning fra Cybercity i 2002. Den blev så opgraderet hen ad vejen, og vi endte vist på 4 Mbit/512 Kbit. I hvert fald i et stykke tid, for pludselig skete der noget med kablet i området, og så ville de ikke levere mere end 512 Kbit download, fortæller Martin Fahlberg.
Tv trak også
Affæren betød, at Martin Fahlberg kiggede sig omkring efter andre løsninger, og efter et informationsmøde omkring FiberFlex i Essex Park fik familien i 2008 installeret en Lille FiberFlex Pakke med 5/5 Mbit internet som tilkøb.
- Jeg var lidt snedig her. Min far og mor vil gerne se DR2, og vi ligger nede i en dal, hvor det er svært at fange den via antenne. Så tv var også med til at trække, siger Martin Fahlberg og tilføjer:
- De vænnede sig til hurtigt til at have mange tv-kanaler, ligesom specielt min mor er blevet skrap på nettet, så nu har vi den Store FiberFlex Pakke. Og efter den gratis prøveperiode med 60/60 Mbit i efteråret 2009 valgte vi at fortsætte til den yderst fornuftige pris: 49 kroner om måneden.
- Jeg bidrager med de 49 kroner. Det er billigt sluppet, mener Martin Fahlberg.
En øjenåbner
Fra første dag med FiberFlex mærkede Martin Fahlberg forskellen fra kobberforbindelsen.
- Der var helt klart meget kortere svartider, og 5/5 Mbit via fiber syntes jeg faktisk var helt ok. Men så kom Verdo Tele med sin gratis prøve på 60/60 Mbit, og det blev lidt af en øjenåbner.
- Jeg abonnerer på et streaming site med film, og her gjorde den øgede kapacitet virkelig en forskel. Man kan se film via internet i Blu-ray, når man har mere end 45 Mbit, og Blu-ray overgår langt almindelig DVD-kvalitet.
- Den store kapacitet gør det også helt ukompliceret at spille World of Warcraft og andre spil, når vi sidder flere venner sammen her i huset med hver vores pc. Jeg selv har både en stationær og en bærbar pc, og vi har selvfølgelig også en trådløs router. Jeg fik vejledning hos Verdo Tele om, hvad type vi skulle købe, og den fungerer perfekt, fastslår Martin Fahlberg, som ikke er helt glad for at sætte dato på, hvornår han flytter hjemmefra.
- Flytte? Jo, det skal jeg da engang. Men jeg vil sætte meget ind på, at det bliver til en adresse, hvor man kan få lagt fiber ind.