08-11-2010
17. november bliver det første spadestik taget til Verdos nye sjællandske domicil.
Det sker med deltagelse af borgmester Kirsten Jensen og Verdos administrerende direktør Kim Frimer.
Krisen bider ikke alle steder helt så hårdt, som man kunne frygte. Verdo i Hillerød trodser i hvert fald krisen og bygger nu splinternyt sjællandsk domicil, som skal samle Verdos medarbejdere i Hillerød under ét tag.
Jan Holst, som er afdelingschef i Hillerød, ser frem til byggeriets opstart og glæder sig til at kunne præsentere sine medarbejdere for det splinternye kontorareal, som forventes at stå færdigt den 30. april 2011. Grunden er på 7.500 kvadratmeter, hvoraf det bebyggede areal er på 1.500 kvadratmeter. Verdo står selv for el-entreprisen.
Verdos byggeri viser både økonomisk råderum og optimisme. Især Verdos el-installationsforretning i Hillerød er godt kørende.
- Der er mange store opgaver lige pt. og flere andre mindre projekter, derfor har vi også ansat flere nye folk i afdelingen. Vi er i vores gode ret til at være optimistiske, og med byggeriet sender vi også et klart signal til omverdenen om, at det går godt, siger Jan Holst.
Åben invitation til første spadestik