Repræsentanter valgt til bestyrelsen

28-04-2010
De 2 repræsentanter til Verdo Hillerød El-nets bestyrelse er valgt.

En valgkamp er forbi, og vælgerne har nu stemt. Her kan du se, hvilke to kandidater der løb med sejren.

Tirsdag kl.12.00 var sidste mulighed for at stemme til Verdo Hillerød El-nets bestyrelsesvalg. Resultatet er nu gjort op efter en god afstemning. De som har stemt, har bestemt, hvilke 2 personer, der skal have indflydelse på netselskabets fremtid. De to nye forbrugerrepræsentanter indtræder i bestyrelsen pr. 1. juni 2010.

Verdos kommunikationschef, Elin M. Steffensen, er godt tilfreds med valget.

- Hos Verdo havde vi selvfølgelig gerne set flere stille op til valget, men vi er samtidig meget glade for det engagement de tre kandidater, som stillede op, viste. Det er altid positivt at møde mennesker, som støtter op om, at vi fortsat skal udvikle vores virksomhed. Vi ser derfor meget frem til det kommende samarbejde med de indvalgte forbrugerrepræsentanter, siger Elin M. Steffensen.

Rigtig mange el-net kunder valgte til bestyrelsesvalget i år at bruge deres stemmeret. Det er man hos Verdo meget glad for. Det viser en generel interesse for netselskabets fremtidige aktiviteter og forretning.

 

 

Et bredt valgmateriale

Udover annoncering i lokale medier og udsendelse af brev og kandidatliste til de stemmeberettigede gav Verdo i år også kandidaterne muligheden for at præsentere sig selv på nettet. På www.verdovalg.dk har kandidater såvel som vælgere kunnet hente relevant information i forbindelse med valget. Det skulle være let at finde ud af, hvordan man kunne stille op, hvem der stillede op, og hvad kandidaterne stod for. Samtidig kunne man nemt og hurtigt stemme via sitet.

 

 

Fakta:

De to forbrugerrepræsentanter til Verdo Hillerød El-nets bestyrelse er valgt blandt netselskabets kunder, for en valgperiode der strækker sig over fire år.

Verdo Hillerød El-net A/S har ansvaret for at udbygge og vedligeholde el-nettet. Målet er at sikre en høj forsyningssikkerhed, god service og lave priser. Verdo Hillerød El-net er en del af Verdo koncernen, som udover at producere og distribuere el, vand og varme beskæftiger sig med el- og VVS-installation, telefoni, fiberløsninger og handel med forskellige typer brændsler.