Lys på skorstenen i Randers

13-10-2010
Så bliver der snart tændt for det flotte lys på kraftvarmeværkets skorsten på havnen igen.

I årets mørke måneder sætter Verdo lys på kraftvarmeværkets store skorsten på havnen i Randers. Verdo tænder lyset i efterårsferien og herfra hver weekend frem til december. I julemåneden lyser skorstenen over byen hver dag.

- Lyset på skorstenen er vi stolte af. Vi håber hvert år, at det giver de randrusianske borgere en god oplevelse i en mørk tid. Skorstenen står allerede som et vigtigt landmærke og orienteringspunkt i byen, så hvorfor ikke gøre det endnu tydeligere med noget spektakulært lys, siger kommunikationschef Elin M. Steffensen.

Der er ikke lys på skorstenen hen over sommeren, hvor de lyse sommertider gør, at lyset ikke kan ses. Lyset har dog alligevel været tændt ved særlige lejligheder som f.eks. i Randers Ugen og den 9. oktober, hvor Verdo satte rosa lys på i forbindelse med kampagnen Støt Brysterne.


Herunder kan du se en mere detaljeret plan over, hvornår der er lys på skorstenen.

 

Lys på skorstenen oktober 2010 - januar 2011
  

 Dato  Tidspunkt
 15. oktober - 23. oktober  18.00-23.00
 29. oktober - 31. oktober  17.00-23.00
 5. november - 7. november  17.00-23.00
 12. november - 14. november  17.00-23.00
 19.november - 21. november  17.00-23.00
 26. november - 3. januar  15.30-23.00