01-02-2010
Flere og flere viser interesse for fiber. Derfor introducerer Verdo Tele en ny service på hjemmesiden.
Verdo Tele vil gøre det nemt at undersøge muligheden for at få fiber og bestille FiberFlex. Derfor introducerer Verdo Tele en ny service på hjemmesiden, hvor potentielle kunder direkte kan se om det på en given adresse er muligt at få fiber. Borgere i og omkring Randers og Hobro er derfor nu kun et klik med musen væk fra Verdo Teles hurtige FiberFlex forbindelse.
- Da vi mange gange bliver mødt med spørgsmålet: Kan jeg få fiber? har vi udviklet en service, som gør det nemt at undersøge muligheden for at få fiber. Potentielle kunder skal uden besvær kunne komme på fremtidens lynhurtige fibermotorvej - med kun få indtastninger kan borgerne derfor nu se, om vi har udrullet fiber på deres adresse. Er det tilfældet, kan de bestille FiberFlex direkte fra hjemmesiden, fortæller Torben Rick, direktør i Verdo Tele.
Verdo Tele har samtidig udviklet en lignende service til virksomhedens intranet. På den måde kan Verdos medarbejdere også nemt og hurtigt koble sig på fiber-vognen.
Stigende interesse for fiber
Hos Verdo Tele mærker man en større kundetilgang på grund af en stigende interesse for højere internethastigheder. Vil man skifte fra en typisk 10 eller 20 megabit pr. sekund til hele 60 megabit pr. sekund, koster det kun 49kr. ekstra om måneden.
-I dag spiller vi netbaserede computerspil, henter og lægger videoer på det populære YouTube og uploader billeder til vores Facebook-profil. Vi henter altså ikke kun filer og in-ternetsider ned til vores computer. Vi laver også egne sider og profiler på nettet, hvor vi tilføjer billeder og videoer. Forbrugeren får derfor et naturligt behov for højere og synkrone hastigheder, hvor det tager ligeså kort tid at lægge filer på nettet, som det tager at hente dem, siger Torben Rick.
Brugen af sociale medier og fildelingstjenester er steget markant de seneste år. Ifølge Nielsen Company er tidsforbruget på medier som Facebook, Twitter og lignende sociale in-ternetsider globalt steget med hele 82% på blot et år. Det afføder nogle nye behov hos forbrugerne, mener Torben Rick.
- Flere forbrugere har længe stillet sig tilfredse med asynkrone ADSL-forbindelser, hvor man modtager data med en højere hastighed, end man sender. Men med en øget brug af sociale netværks- og medietjenester opstår der en stigende interesse for de fiberbaserede bredbåndsforbindelser, hvor man kan uploade, ligeså hurtigt som man kan downloade.
For nærmere information kontakt venligst:
Direktør i Verdo Tele
Torben Rick
Telefon: 2424 8080
Fakta:
Verdo Tele løser små og store opgaver for private og erhverv inden for både tele- og
datakommunikation, og leverer fiberløsninger til borgere i og omkring Randers og Hobro. Verdo Tele arbejder for at blive ledende partner på totale kommunikationsløsninger.