11-02-2011
Besøgende får et skub i den klimavenlige retning, når de besøger Verdos stand den 19. og 20. februar i Elro Arena.
Det er den årligt tilbagevendende messe ”Bedre Bolig & Livsstil” i Randers, som Verdo gæster, og her byder Verdo på attraktive grønne løsninger for boligejerne.
Verdo giver gode bud på, hvordan man bliver sin egen energileverandør ved hjælp af sol og vind. De besøgende kan samtidig tale med en energirådgiver, der gør det nemmere at vælge energirigtigt, og så kan man eventuelt gå derfra som den heldige vinder af en el-cykel.
Grøn energi i boligen
Der er mange penge at spare ved at energioptimere boligen. Verdo er eksperter inden for grønne energiløsninger, og virksomheden deler på messen gerne ud af sin viden.
- Hos Verdo arbejder vi hele tiden med at sammensætte de helt rette grønne løsninger, som ikke kun giver miljøet en hjælpende hånd, men også gavner forbrugernes pengepung. Vi har masser at byde på, og det glæder vi os meget til at fortælle om, til de der besøger vores messestand, siger kommunikationschef Elin M. Steffensen.
Flere af Verdos forretningsområder er repræsenteret:
- Verdo Energirådgivning giver gode råd om energioptimering af boligen.
- Verdos VVS- og el-teknikere kan fortælle om forskellige miljøvenlige alternativer til olie- og elvarme. Samtidig vil de vise, hvordan sol og vind kan gøre hr. og fru Jensen til egne energiproducenter.
- Verdo Tele har et helt særligt Waoo! tilbud på 20/20 Mbit/s fiberbredbånd.
- Verdo Alarm og sikring kan fortælle om sikring af boligen til en fair pris.
Konkurrence: Cyklister får et skub
Danskerne er kendt som et cyklende folkefærd, men ofte får bilen alligevel danskerne til at lade cyklen stå. Dermed går mange mennesker glip af en masse sund og gratis motion, og flere tons CO2 ledes ud til skade for både miljø og helbred.
På Verdos stand kan alle besøgende derfor deltage i konkurrencen om at vinde en el-cykel, som er et godt og billigt alternativ transportmiddel til bilen, og så forurener el-cyklen jo meget mindre. Turen på tanken kan spares væk, for el-cyklen tankes bare op hjemme ved egen stikkontakt. El er godt for både miljøet og helbredet. Så vinderen af den tohjulede kan bare suse derudad med god samvittighed.