Danskerne vilde med turbo på nettet

21-12-2009I Randers kan også private kunder vælge 60/60 Mbit forbindelser. Det er langt større internethastigheder, end de normalt har adgang til, men en prøveperiode viser, at der er brug for det.

Siden 1. oktober har FiberFlex-kunder i Randers oplevet helt unikke, høje hastigheder på deres internetforbindelser – de blev nemlig opgraderet til 60/60 Mbit. Det har givet kunderne mulighed for at prøve et langt hurtigere internet – og det har de  tilsyneladende været rigtig glade for. I hvert fald steg internetforbruget hos Verdo Tele med 66 % i løbet af de seneste tre måneder.


- Den stigning i forbruget tilbageviser alle forlydender om, at private ikke har brug for store forbindelser. Det har de, siger Torben Rick, direktør i Verdo Tele.


Verdo Tele har undersøgt, hvad kunder bruger den ekstra store hastighed til, og det viser sig, at det først og fremmest er fildelingstjenester på BigTorrent, onlinespil og online videoservices.


- Der kommer hele tiden nye muligheder på internettet, og derfor får kunderne også nye behov. Her er intet statisk, tværtimod, siger Torben Rick, der derfor også forventer, at mange forbrugere fortsat vil vælge den høje hastighed, selvom der fra 1. januar er en tilkøbspris på 49 kroner pr. måned for 60/60 Mbit forbindelsen.


- Mange vil være parate til at betale lige det mere for til gengæld at få den meget bedre oplevelse på nettet, mener Torben Rick.


Nærmere information: Direktør Torben Rick - telefon 24 24 80 80.

 

Fakta:
Den 1. januar 2010 skiftede Randers Energi navn til Verdo. Verdo Tele er altså det
selskab, der tidligere var kendt som Energi Randers Tele.


Udvikling i internetforbruget august-november 2009