Go' Energi

01-03-2011Stor kampagne skal gøre det nemt for danskerne at vælge energieffektive løsninger.

Verdo forbereder sig på et øget antal henvendelser fra bolig- og bygningsejere. Go’ Energi gennemfører nemlig i år en landsdækkende kampagne om energibesparelser i bygninger. Det bliver den hidtil største offentlige kampagne om energibesparelser nogensinde.


Verdos energirådgivere står klar med råd og vejledning, og som energibevidst installatørforretning har Verdo også de kræfter der skal til for at fuldføre projekterne fra start til slut hos bolig- og bygningsejerne.

Kampagnen sætter fokus på forskellige energieffektive boligforbedringer i løbet af året. I marts sættes der generel fokus på energibesparelser i bygninger, i maj er der fokus på vinduer, mens det handler om tekniske installationer i august-september og isolering i oktober-november.


Kampagnen blev lanceret med landsdækkende tv-reklamer rettet mod boligejerne den 1. marts 2011.

 

Læs mere på GoEnergi.dk