13-12-2010
I de kolde måneder går det op for mange boligejere, at det betaler sig at energiforbedre boligen.
Oplever du træk og fodkulde i de kolde måneder, kan det være en god idé at få tjekket, om din bolig mangler isolering eller anden form for energioptimering.
Hos Verdo Energirådgivning er man overbevist om, at der de kommende år er energiinvesteringer på programmet. Husejere vil for eksempel isolere deres boliger bedre efter at have mærket de kolde vintre og stigende afgifter på energi - flere boligejere bliver trætte af at fyre for gråspurvene.
Mange energirenoveringer ændrer boligens udseende. Derfor er det vigtigt, at vælge en løsning, som passer til det enkelte hus. Herudover er det en god idé, at få lavet en plan, som giver et overblik over, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind. Det kan Verdos energirådgivere hjælpe dig med.
GÅ TIL VERDO ENERGIRÅDGIVNING