Fjernvarme er et attraktivt varmevalg. Det er både nemt og konkurrencedygtigt, og så er forsyningssikkerheden høj.
Overvejer du, om du skal have fjernvarme i din bolig, kan du bruge regnearket her til at lave et overslag over, hvad du sparer i årlige udgifter, hvis du vælger at udskifte oliefyret med fjernvarme (EXCEL regneark, højreklik og vælg Gem destination som...)
Bemærk at du kan søge tilskud til energibesparelse.
Når fjernvarmen skal tilsluttes, er der en række opgaver, der skal løses. Fremgangsmåden er lidt forskellig alt efter, om det er et parcelhus eller en større bebyggelse, der skal have installeret fjernvarme.
Parcelhus
-
Allerede inden soklen til et nyt hus støbes, er det værd at overveje, hvordan fjernvarmestikket skal føres ind i huset.
-
Verdo Varme afslutter fjernvarmestikledningen med hovedhaner lige inden for ydermuren. Sidder teknikskabet længere inde i huset, kan det dog være en idé at overveje en skabsløsning, hvor hovedhanerne placeres i et skab, der mures ind i ydermuren. Du kan se den løsning illustreret under afsnittet Installationsmåder.
-
Vælger du at bruge foringsrør eller indstøbningsbøjninger, kan du afhente dem på lageret hos Verdo.
-
Herefter henvender bygherren eller byggefirmaet sig til Verdo Varme og beder om at få etableret en stikledning. Vi har brug for at kende adressen, byggeriets størrelse og placering på grunden, samt hvor i huset teknikrum/-skab er placeret.
-
Vi laver en opmåling af det kommende stik, beregner prisen (som oftest standardprisen) og sender et tilbud ud. Det skal betales, inden vi går i gang med at etablere stikledningen.
-
Da der skal bestilles materialer, skal du regne med, at der går cirka tre uger fra stikledningen er betalt, til vi kan etablere den.
Større Byggeri
- Vi opfordrer til, at bygherren eller hans rådgiver tager kontakt til Verdo Varme i god tid, inden byggeriet går i gang. Vi har brug for oplysninger om det fremtidige varmebehov, byggeriets areal, antal boligenheder samt en oversigtstegning over byggeriet, herunder placering af teknikrum.
- På grundlag af oplysningerne dimensionerer vi stikledningen og udregner et overslag på etableringen. (Ved større byggerier betales stikledningen efter regning).
- Samtidig sender vi en regning på investeringsbidraget.
- Fjernvarmestikket udføres efter koordination mellem bygherre/-rådgiver og Verdo Varme.
- Når stikledningen er etableret, sender vi en regning på baggrund af de faktiske omkostninger ved etableringen.
Installationsmåder
- Foringsrør/indstøbningsbøjning
- Skabe i mur
- Skabe foran mur
- Brøndløsning
Skab foran mur:
Skab i mur:
Har du brug for mere teknisk viden om installationen, så kan du læse leveringsbestemmelserne.
Anmeldelse af ny fjernvarmeinstallation
Se priser for tilslutning under Afregning og priser.