Verdo Vand har en lang historie bag sig.
Allerede i 1850’erne ville man etablere et vandværk med tilhørende ledningsnet, så borgerne i Randers kunne forsynes med drikkevand. Indtil da havde borgerne fået vand fra en række offentlige brønde rundt omkring i byen. Men det var først i 1873, der skete noget. Man fik en kildeplads ved Oust Mølle, og vandet blev pumpet frem til en højdebeholder på Hobrovej, som blev etableret sammen med kildepladsen. Lige inden vandværkets start i 1874 var 80 % af byejendommene anmeldt tilslutning til vandværket. Drikkevandet blev leveret på de enkelte ejendomme som en kommunal ”huushane”, og her kunne ejendommenes beboere hente vand til eget forbrug. Indvindingen blev foretaget fra seks sugeboringer ved Oust Mølle, og oppumpningen blev drevet af dampmaskiner, der var bemandet med en maskinmester og flere fyrbødere.
I slutningen af 1800-tallet havde Randers udviklet sig i en sådan grad, at det var svært at sørge for vand til de højere beliggende dele af byen. Problemet blev i første omgang løst ved at opsætte nogle jordbeholdere, der blev fyldt i nattetimerne, så de kunne forsyne forbrugerne i dagtimerne. Løsningen var nu ikke holdbar i længden, og derfor oprettede man et vandtårn på Hobrovej. Det blev taget i brug i december 1905. Vandtårnet står der stadig, men det er ikke længere i drift.
I tiden op til 1930’erne var der behov for mere kapacitet. Byen voksede, og behovet for vand i ejendommene steg, efter folk fik toiletter med rindende vand og badefaciliteter. Man installerede også vandmålere i denne periode – det er altså ikke et nyt fænomen at måle vandforbruget. Som en følge af krigen oprettede man I 1940’erne et nødforsyningsanlæg, som blev placeret ved Toldbodgade. Nødforsyningsanlægget blev udbygget med en pumpestation for at forbedre forsyningsforholdene i byen.
I 1949-1950 kom vandtårnet på Hadsundvej til med tilhørende forsyningsledning med en dimension på 400 mm. Det kom i brug i 1950. Vandtårnet havde en højde på 40 m og indeholdt 1300 kubikmeter drikkevand. Vandtårnet står stadig på Hadsundvej, men det blev taget ud af drift i oktober 2009.
I 1955 blev der leveret 3,3 mio. kubikmeter vand ud til forbrugerne, og man forsynede 41.548 indbyggere. Herefter kom der gradvist mangel på vand, fordi forbruget fortsatte med at stige. I 1960’erne etablerede man Bunkedal vandværk med forsyningsledningen (500 mm eternitledning) fra vandværket til pumpestationen på Katholmvej (incl. 2000 kubikmeter vandbeholder). Bunkedal Vandværk fik to forsyningsboringer, der i dag er erstattet af tre andre boringer. Bunkedal Vandværk bruges fortsat, men er dog ændret siden 1960’erne.
På grund af det stigende vandbehov i byen moderniserede man i 1966 kildepladsen ved Oust Mølle. Her blev udført fem boringer i engen vest for værket. Samme år lavede man en prøveboring ved det senere Østrup Skov Vandværk, der blev taget i brug i 1974. Nødvandværket (Østre Vandværk) på Toldbodgade blev samme år taget ud af drift, da der ikke længere var behov for det.
1973 og 1974 var en svær periode for Vandforsyningen. I to boringer på Oust Mølle Kildeplads opdagede man forurening med fækale Colibakterier, som betød, at man straks stoppede driften. Forureningen stammede fra en utæt spildevandsledning, og derfor vurderer man i dag løbende risikoen for lignende uheld, så problemet ikke opstår igen. Da endnu en boring blev forurenet, besluttede man at flytte indvindingen til et areal lige syd for vandværket (den nuværende kildeplads placering) for at undgå forurening. Det skete i 1976, og antallet af boringer blev gradvist øget fra to boringer til de ti boringer, som findes på kildepladsen i dag.
I Vilstrup skabte man i 1978 vandværket med to boringer - i dag er der fire. Vandværket kom hurtigt til at forsyne beboerne i O. Romalt og en række mindre vandværker i området blev også koblet på forsyningen fra vandværket. I dag sørger det for, at en stor del af byens borgere syd for Randers Fjord får drikkevand.
På en generalforsamling i 1984 besluttede man, at O. Hornbæk Vandværk skulle sluttes til den kommunale vandforsyning, og der blev etableret en pumpestation, som forsynede vandværkets forbrugere. Pumpestationen er fortsat i brug og sikrer et godt forsyningstryk til forbrugerne i Over Hornbæk.
Flere vandværker blev sluttet til den kommunale vandforsyning i 1970’erne og 1980’erne. Årsagen var ofte, at vandværkerne havde problemer med vandkvaliteten, eller også stod de over for store udgifter til renovering af lednings- eller behandlingsanlæg.
I 1996 fik Vilstrup Vandværk en ny forsyningsledning, så sikkerheden for vandforsyningen i den sydlige del af byen blev øget. Der er nu fuld backup til den normale forsyning, så alle kunder kan regne med en høj sikkerhed i vandforsyningen.
I 2001 skiftede vandforsyningen fra det kommunale ejerskab til en selvejende institution sammen med elforsyningen og fjernvarmeforsyningen i Randers. Energi Randers var vandforsyningens ejer, og i forbindelse med overgangen blev selskabet Energi Randers Vand A/S stiftet. Det var det selskab, der drev vandforsyningen. Vandforsyningen blev drevet efter hvile-i-sig-selv princippet, hvor priserne på drikkevand afspejler omkostningerne til at producere og levere rent drikkevand.
Erstatningen for pumpestationen på Katholmvej blev i 2004 taget i brug i form af en ny pumpestation på Toldbodgade. Pumpestationen på Katholmvej blev nedlagt, og hele vanddistributionen østfra er flyttet til Toldbodgade Pumpestation.
Ved årsskiftet 2009–2010 skiftede Energi Randers Vand så navn til Verdo Vand. Navneskiftet skyldes blandt andet, at man gerne vil signalere, at Vandforsyningen og de andre virksomheder i koncernen efterlever en grøn profil. Navnet Verdo kan oversættes til ”grønlig”.