Afregning og priser

Hvad er der inkluderet i prisen på mit drikkevand?

Priserne på drikkevand består af en pris pr. leveret kubikmeter drikkevand (= 1000 liter) og et fast årligt abonnement.

Prisen pr. leveret kubikmeter drikkevand omfatter følgende omkostninger:

  • Verdos leverance af vand til kunden
  • Afgift til staten
  • Spildevandsafgift, som udbetales til Randers Spildevand A/S
  • Moms

Det faste abonnement omfatter blandt andet omkostningen til den vandmåler, som måler vandforbruget hos kunden, og det dækker også omkostninger til løbende at kontrollere, at vandmålerne måler korrekt.
Hvis du vil vide mere om priser på abonnement og kubikmeterprisen så kan du finde det her.

 

Har du brug for at vide mere om mere specielle betalingsforhold, opfordrer vi dig til at undersøge det via vores regulativ og betalingsregler. De redegør blandt andet for de økonomiske forhold omkring tilslutning af drikkevand fra Verdo Vand og udstykning af grunde.


Til- og fraflytning: Her kan du se, hvordan du skal forholde dig, når du skal flytte.

 

Har du haft en skjult lækage - ansøgning om refusion

Du kan søge om at få eftergivet en del af betalingen for det leverede vand (refusion), hvis du skulle være så uheldig at have haft en skjult lækage på dine rør. Det er dog et krav, at det er en beboelsesejendom, og at bruddet skyldes et lækage på et skjult rør. Samtidig skal reparationen være foretaget af en autoriseret VVS installatør, som skal levere dokumentation for reparationsarbejdet. Du kan hente et ansøgningsskema, som du skal sende til Verdo. Vær dog opmærksom på at du også kan søge om refusion for spildevandsafgiften. Dette sker ved henvendelse til Randers Spildevand.